18-huls bane: Nord-Vest | 9-huls bane: Syd | Pay & Play: Åben

Tirsdagsspil
Socialt samvær og hygge før spillet begynder
Begynderturneringen er for dig, der lige er begyndt at spille golf.
Kaninturneringen er for dig, der har spillet dig under handicap 54, men endnu ikke er under handicap 36,1og derfor ikke har banetilladelse til 18-huls banen i Odense Eventyr Golf.
Når du har spillet dig under handicap 36,1 og derved fået banetilladelse, er du ikke længere Kanin, men kan spille med halvårssæsonen ud. Herefter kan du deltage i andre ugentlige fællesspil i klubben, hvis du ønsker det.
For at deltage i Begynder- eller Kaninturnering skal du:
- Tilmelde dig i Golfbox.
- Tilmeldingsfristen er senest mandag kl. 19.
- Har du ikke fået DGU-nr., så kom i god tid på dagen, så vi kan hjælpe dig med tilmelding og alt det praktiske.
- Overføre kr. 15 til MobilePay 882112 (Går til præmier).
- Tjek ind på dagen senest kl. 16.15.
- Printe scorekort ud inden kl. 16.30
- Aflevere korrekt udfyldt scorekort straks efter runden
- Meld din ankomst ved skranken over for damernes omklædningsrum i god tid, så det praktiske er på plads, inden der er fælles information til begyndere og kaniner. Vi tilstræber at være til stede fra kl. 16.00 til at tage imod dig.
- Du skal printe et scorekort fra automaten ved shoppen inden vi afholder fælles info kl. 16.30.
Der er fællesinfo kl. 16.30 hvorefter Begynderne bliver sendt på Pay & Play-banen med hjælpere fra Begynder- og Kaninudvalget og Kaninerne bliver sendt på 9-hulsbanen (så vidt det er muligt 2 Kaniner med en hjælper). Hjælperen guider omkring etiketteregler og de mest almindelige golfregler, så du bliver rustet til at få flow i spillet og passe godt på de flotte baner i vores klub.
Der er gunstart kl. 17.00 for både begyndere og kaniner. Det vil sige at alle starter samtidig.
Det er vigtigt, at du afleverer dit scorekort, straks efter runden er slut. Det skal være let læseligt og underskrevet af både dig og din markør. Er du i tvivl, så spørg den hjælper til råds, som har været med jer på banen.
Vi opfordrer til, at du mødes på terrassen eller i restauranten efter spillerunden, med dem du har spillet sammen med. På den måde får du skabt et netværk og evt. fundet nye spillemakkere til andre dage i ugen.
Datoer 2025:
- Opstart tirsdag den 15. april
- Sommerafslutning tirsdag den 24. juni (Holdspil for både Begyndere og Kaniner)
- Tirsdag d. 27.5 afvikles Mexican scramble samlet for både Begyndere og Kaniner (9-hulsbanen)
- Sommerpause i juli
- Opstart tirsdag den 5. august
- Tirsdag d. 26.8 afvikles Mexican scramble samlet for både Begyndere og Kaniner (9-hulsbanen)
- Tirsdag d. 30.9 afvikles Mexican scramble samlet for både Begyndere og Kaniner (9-hulsbanen)
- Sæsonafslutning lørdag den 04. oktober (Holdspil for både Begyndere og Kaniner)
Venlig hilsen
Begynder- og Kaninudvalget

Tirsdagsspil
Begynderudvalget modtager dig og hjæper med check inn

Scorecard
Skal altid være printet ud inden spillet begynder. Udvalget hjælper gerne hermed, og det er helt normalt at nye spillere kan have svært ved det.

Vinderhold
Normalt er man kun vinder i forhold til sig selv – Men et par gange i løbet af sæsonen arranger vi en holdmatch med en hjælper som kaptajn og et par Kaniner og Begyndere på holdet.